Efterisolering af hus

Efterisolering er isolering, du tilføjer til et hus, der allerede står færdigt. Formålet er at holde på den varme, der ellers siver ud gennem ydervægge, loft, tag og gulv.

Sænk varmeforbruget

For boliger opført før 1979 er gevinsten typisk stor, fordi datidens krav til isolering lå langt under nutidens. Når huset er efterisoleret, falder varmeforbruget, temperaturen bliver jævnere fra rum til rum, og de kolde flader, hvor fugt og skimmel opstår, forsvinder.


Sto tilbyder bl.a. udvendige isoleringsløsninger, hvor isoleringen sættes uden på facaden og afsluttes med fx puds. Herunder får du overblik over metoderne, økonomien og reglerne, så du kan vurdere, hvad der giver mening for netop dit hus.

Hvor kan du efterisolere?

Et almindeligt parcelhus taber varme flere steder på én gang, og det giver sig selv, at man begynder med den bygningsdel, hvor forholdet mellem pris og effekt er bedst.


Loft og tag står for en stor del af varmetabet, og arbejdet er ofte overkommeligt, fordi isoleringen kan lægges direkte ud på loftet eller mellem spærene. Ydervæggene er den næste store post og samtidig den mest omfattende opgave, fordi hele klimaskærmen, altså husets ydre skal af mure, vinduer, tag og gulv, skal hænge sammen bagefter. Terrændækket, som er gulvkonstruktionen mod jorden, giver sjældent mening som selvstændigt projekt. Det bliver til gengæld næsten altid rigtigt at tage med, hvis gulvet alligevel skal op, eller der skal gulvvarme i.


Rækkefølgen afhænger af huset. Har du en facade, der trænger til en overhaling alligevel, flytter regnestykket sig markant, fordi stilladset, arbejdslønnen og den nye overflade skal betales uanset hvad.

Efterisolering af ydervægge: tre metoder

Udvendig efterisolering

Ved den udvendige metode sættes isoleringen fast på ydersiden af muren og lukkes af med fx puds, teglskaller eller fliser. Kulden stoppes dermed, før den når ind i konstruktionen, og risikoen for kuldebroer minimeres. En kuldebro er et sted i facaden, hvor varmen har lettere ved at slippe ud end i resten af væggen, typisk ved etagedæk, vinduesfalse og fundament, fordi, der er tyndere isolering her. Det er her, indervæggen bliver kold, hvor efter indeluften kondenserer på den kolde overflade og skaber grobund for skimmel.


En udvendig efterisolering bevarer husets brugsareal, ydervæggene holdes lune, og facaden får en ny overflade i samme arbejdsgang. Til gengæld er det den dyreste af de tre metoder, og huset ændrer udseende, hvis du vælger en anden slutoverflade end den oprindelige.


Indvendig efterisolering

Her opbygges isoleringen på indersiden af ydervæggen. Det er billigere og kan laves rum for rum, hvilket gør det oplagt, hvor facaden skal bevares. Kompromiset er: du mister gulvareal, kuldebroerne ved etagedæk og skillevægge står tilbage, og den oprindelige mur bliver koldere end før. Bliver dampspærren udført upræcist, kan fugt samle sig inde i konstruktionen. Derfor bør indvendig efterisolering projekteres af en fagperson, og den vælges som regel, når de øvrige muligheder er lukket.


Hulmursisolering

Har dit hus en hulmur, altså en facadeopbygning med et hulrum mellem to mursten, kan hulrummet fyldes med granulat. Det er den billigste løsning og kan udføres på få timer. Metoden forudsætter et hulrum af en vis bredde og en mur uden revner og fugtskader. Huse fra før 1930 er ofte massive og har derfor ingen hulmur at fylde. Effekten svarer sjældent til den udvendige løsning, fordi kuldebroerne omkring vinduer, fundament og ved de tværgående mursten består.


Løsningen kan med fordel kombineres med udvendig efterisolering.

Kan efterisolering betale sig?

Gevinsten er størst i det første lag isolering. At gå fra en uisoleret mur til 100 mm giver et markant fald i varmeregningen, hvorimod springet fra 300 til 400 mm sjældent tjener sig hjem. Jo dårligere huset er isoleret i dag, jo hurtigere betaler arbejdet sig selv.


Oveni varmebesparelsen kommer boligens værdi. Ifølge Byggeriets energianalyse fra Dansk Industri kan salgsprisen stige med omkring 50.000 kr. for hvert energimærke, et standardhus på 100 m² rykker opad. Villa Kamma fra 1917, som du kan se her, gik fra energimærke G til A2015 med en kombination af udvendig facadeisolering og varmepumpe.


Den sidste faktor er komforten, som er svær at sætte tal på. Kolde ydervægge trækker varme ud af rummet, også når termostaten viser 21 grader. Når væggen bliver lun, føles hele boligen varmere ved samme forbrug.

Hvad koster efterisolering?

Prisen afhænger af facadens areal, isoleringstykkelsen, den slutoverflade du vælger, og hvor mange detaljer huset har omkring vinduer, sokkel, tagfod og gesimser. Et hus med mange fremspring og udsmykninger kræver mere håndarbejde end en lige gavl.


Skal facaden alligevel repareres, males eller pudses, bør du sammenligne prisen på en udvendig efterisolering med prisen på ren vedligeholdelse. Forskellen er ofte mindre, end folk regner med, fordi stillads og arbejdsløn indgår i begge løsninger.


Brug vores beregner for et estimat på både besparelse og pris, eller få tilbud fra dygtige håndværkere i dit område.

Tilskud til efterisolering

Energirenoveringspuljen under Energistyrelsen giver tilskud til udvendig isolering af massive og lette ydervægge, til efterisolering af tag, loft og terrændæk og til at omdanne krybekælder til terrændæk. Hulmur og kældervægge falder uden for ordningen.


De centrale betingelser er, at boligen er en helårsbolig, du selv ejer, at den har et gyldigt energimærke i kategorien D til G, og at arbejdet først sættes i gang, når du har fået tilsagn. Puljen fordeles efter først til mølle, og satserne beregnes pr. m². Reglerne justeres fra år til år, så tjek de aktuelle vilkår på Energistyrelsens hjemmeside, før du planlægger dit projekt. Du kan kun søge ét offentligt tilskud til samme arbejde.

Krav i bygningsreglementet

Bygningsreglementet stiller krav til isoleringen, når du foretager væsentlige ændringer af klimaskærmen. Udskifter eller ombygger du en ydervæg, skal den som udgangspunkt bringes op på nutidig standard, hvis arbejdet er rentabelt efter reglementets egen beregning. For ydervægge er måltallet en U-værdi på 0,18 W/m²K, hvor U-værdien udtrykker, hvor meget varme der slipper gennem en kvadratmeter væg. Jo lavere tal, jo bedre isolering.


Reglerne findes i bygningsreglementets kapitel 11.

Hvorfor vælge Sto til din facadeisolering?


Sort ikon med prisbadge og et flueben i en cirkel

Tysk kvalitet

Over 60 års erfaring med udvikling af holdbare facadesystemer i verdensklasse.

Sort stregikon af en bygningsarbejder med sikkerhedshjelm og sikkerhedsvest

StoMester netværk

Vi samarbejder kun med certificerede håndværkere, der sikrer korrekt udførelse.

Sort omrids af et bladikon på hvid baggrund

Bæredygtighed

Vores løsninger reducerer CO2-aftrykket og forbedrer bygningens energiklasse.

Sådan foregår en udvendig efterisolering med Sto

Arbejdet begynder med en gennemgang af facaden, hvor murværkets tilstand, fugtforhold og detaljer omkring vinduer og sokkel bliver vurderet. Derefter opbygges systemet i lag: en klæber, isoleringsplader i den valgte tykkelse, en grundpuds med armeringsnet, der optager bevægelser i facaden, og til sidst en slutpuds eller anden overflade.


Vi har tre systemer at vælge imellem. StoTherm er den klæbede og isolerede løsning til de fleste parcelhuse. StoVentec er isoleret og ventileret, hvilket giver ekstra sikkerhed mod slagregn på udsatte facader. StoNordic er uden isolering og bruges, hvor facaden alene skal have en stærk og ensartet overflade.


Alle komponenter kommer fra samme system og er afprøvet sammen. Det betyder, at ansvaret for facaden samles ét sted, i stedet for at fordele sig på løse materialer fra forskellige leverandører.

Afspil video

Ofte stillede spørgsmål om efterisolering

  • Hvad er forskellen på efterisolering og facadeisolering?

    Efterisolering dækker over al isolering, der tilføjes en færdig bygning, uanset om det er loft, gulv eller vægge. Facadeisolering er den del af arbejdet, der foregår på ydervæggen. Al udvendig facadeisolering på et eksisterende hus er dermed efterisolering.

  • Hvor tyk skal isoleringen være?

    På et typisk parcelhus arbejder vi som regel med 100 til 200 mm på facaden. Den rigtige tykkelse afhænger af murens nuværende isolering, af kravene i bygningsreglementet og af, hvor langt facaden kan rykkes ud i forhold til tagudhæng, sokkel og skel.

  • Kan jeg efterisolere udvendigt og bevare det murede udtryk?

    Ja. Slutoverfladen kan blandt andet være teglskaller, som er mursten, der er kun er 14-25 mm tykke og som klæbes på facaden. Teglskaller giver facaden samme udseende som murværk. Puds, fliser, natursten og malet puds er andre muligheder. Desuden kan oprindelige gesimser genskabes ved hjælp af StoDeco.

  • Fjerner efterisolering skimmelsvamp?

    Efterisolering fjerner årsagen, fordi de kolde flader, hvor fugten kondenserer, forsvinder. Eksisterende skimmelvækst skal saneres særskilt, før eller under renoveringen, og eventuelle fugtkilder som utætte tagrender og opstigende grundfugt skal udbedres samtidig.

  • Kræver en udvendig efterisolering byggetilladelse?

    Det afhænger af kommunen og af huset. En facade, der rykker ud, kan berøre lokalplanens bestemmelser om udseende og afstand til skel, og bevaringsværdige bygninger har egne regler. Du kan forespørge kommunen inden arbejdet går i gang.

  • Hvor lang tid tager arbejdet?

    En udvendig efterisolering af et almindeligt parcelhus tager typisk nogle uger fra stillads til færdig facade. Vejret spiller ind, fordi puds og klæber kræver tørt vejr og temperaturer over frysepunktet. Du kan bo i huset imens.


    Du kan med fordel se "renoveringsrejsen" hvor processen forklares.